Skip to content
Handelshuset AulumHandelshuset Aulum
Luftvåben - Hvad skal du vide som nybegynder

Luftvåben - Hvad skal du vide som nybegynder

Hvis du er helt grøn inden for luftvåben, men ønsker at komme i gang med at bruge et, skal du læse med her på siden. Her får du nemlig gode råd og vejledning om luftpistolregler og luftgeværregler. Vi besvarer blandt andet spørgsmål som: Hvad må man skyde med et luftgevær eller luftpistol? Og hvor gammel skal man være for at skyde med et luftgevær eller en luftpistol? Det vil være meget fordelagtigt for dig, at du sætter dig ind i reglerne, før du begynder at skyde med enten luftgevær eller luftpistol.

Regler for brug af luftgevær og luftpistol

Først og fremmest er der selvfølgelig regler for køb og brug af luftgeværer og luftpistoler. Det er heldigvis ikke specielt kompliceret at huske de vigtigste. Hvis du er fyldt 18 år, må du gerne købe og bruge et luftvåben, hvis dette våben har en kaliber på max 4,5 mm. Bevæger du dig over denne kaliber, er det påkrævet, at du har et jagttegn. Bemærk også, at luftvåben, der skyder metalhagl, ikke må bruge CO2 som drivmiddel i Danmark. Det gælder ikke airsoft.

Et luftgevær med en kaliber på 4,5 mm er som udgangspunkt ikke godkendt til jagt. Du bør altså ikke bruge våbnet til at jage, men du kan bruge det til klubskydning eller skydekonkurrencer. Du må også bruge det til regulering af skadedyr som mus og rotter. Men det gode råd er her, at du kontakter det lokale politi først og sikrer dig, at du overholder reglerne. Det sker, at reglerne bliver ændret, så det kan være en rigtig god idé at tjekke med myndighederne, før du går i gang med dit luftgevær. De ovenstående regler gælder også for køb og brug af luftpistoler.

Transport og opbevaring

Når du transporterer dit luftvåben, skal det ligge i en taske, kuffert eller lignende, så det ikke ligger synligt i bilen eller bæres åbent på gaden. Hjemme skal du opbevare dit luftvåben utilgængeligt for børn og uvedkommende. Har du et luftgevær med en kaliber over 4,5 mm, skal det opbevares i et godkendt våbenskab.

Typer af luftgeværer

Der er selvfølgelig ikke noget entydigt svar på spørgsmålet om, hvilken type luftgevær du skal vælge. Det handler helt og holdent om dine behov. Derfor er det bedste råd, vi kan give dig med på vejen, at du stiller dig selv en række spørgsmål: Hvad skal du bruge dit luftgevær til? Hvor langt skal dit luftgevær kunne skyde? Har du præferencer i forhold til luftgeværets udseende? Hvor stort et luftgevær ønsker du? Når du har fundet svarene på disse spørgsmål, er du kommet langt i udvælgelsesprocessen.

En populær type af luftgeværer er de såkaldte PCP-luftgeværer. PCP står for pre-charged pneumatic, hvilket betyder, at du ikke behøver at pumpe luft ind i geværets kammer, som du skal med andre typer af luftgeværer. Det er altså forhåndspumpet, så at sige. Når der ikke er mere luft i kammeret, skal du selvfølgelig selv fylde det op igen.

Du kan naturligvis også få luftgeværer i mange forskellige materialer. Materialet gør både noget for udseendet og for vægten af dit nye våben. Hvis du er i tvivl om, hvilket luftgevær du skal vælge, kan du altid kontakte os hos Handelshuset Aulum. Vi står klar til at guide dig gennem dit køb, og vi har stor erfaring og viden inden for luftvåben. Vi tager gerne en snak med dig om dit næste køb, så du får lige præcis det produkt, der bedst matcher dine behov.

Hvad må du skyde med et luftgevær?

Jagt er reguleret af jagtloven, og der gælder særlige krav til våben og ammunition for hver vildtart. Et luftgevær i 4,5 mm må som udgangspunkt ikke bruges til jagt. Vil du gå på jagt, skal du have jagttegn og sætte dig ind i, hvilke våben der er tilladt til den enkelte vildtart.

Reglerne er lavet for at sikre, at dyret rent faktisk dør af dit skud. Det handler altså om dyreetik. Og igen (det kan ikke understreges nok) bør du tage en snak med myndighederne, hvis du er det mindste i tvivl. Det kan nemlig have nogle ret uhensigtsmæssige konsekvenser for dig, hvis du overtræder våbenloven.

Du kan få en klækkelig bøde og endda risikere, at myndighederne konfiskerer dit luftgevær, hvis du ikke holder dig inden for stregerne. Derfor er det helt afgørende, at du sætter dig grundigt ind i lovgivningen. Tag dig et jagttegn, og hold dig ajour med de omskiftelige regler for brug af luftgeværer i Danmark. Det er det vigtigste råd, du overhovedet kan få som nybegynder inden for luftvåben.

Cart 0

Your cart is currently empty.

Start Shopping